Case: Danfoss Redan

Hos os vægtes det æstetiske på lige fod med brugervenligheden. Vi går ikke på kompromis ─ og fik i processen om designet af frontpanelet værdifuld sparring om den højst mulige standard på frontpanelet

Æstetik

Efterspørgsel

Danfoss Redan A/S er blandt verdens førende inden for produktion af moderne og driftssikre fjernvarmeunits og mangeårig kunde hos Mekoprint. Et nyt Redan produkt, en fuldisoleret fjernvarmeenhed til private boliger kaldet Akva Lux II VXi, blev udviklet i foråret 2015. 

Udfordringen bestod i at udvikle et todelt frontpanel som en del af den fuldisolerede løsning. I designet af frontpanelets øverste del er lagt vægt på betjeningsvenlighed, idet denne del er aftagelig, hvilket gør adgangen til regulering, aflæsning og servicering enkel. Den nederste del af frontpanelet er fastklæbet og skjuler de indbyggede luftkanaler. 

Løsningen

Mekoprint blev involveret i udviklingen af frontpanelet i produktudviklingens slutfase. Kravet var, at frontpanelet skulle have et smukt ydre, en nemt aftagelig øvre del og en nedre del, der skjulte luftkanaler. Samtidigt skulle der ikke være farveforskelle mellem de to dele.
Øverste del er derfor fremstillet i 3 mm akrylplade med en glasklar overflade og nederste i 1 mm polycarbonat - begge dele med serigrafisk tryk. 

En ledningsholder i 1 mm polyester til at styre kabler og ledninger i enheden blev ydermere udviklet.

Kunden sagde

"Hos os vægtes det æstetiske på lige fod med brugervenligheden. Vi går ikke på kompromis ─ og fik i processen om designet af frontpanelet værdifuld sparring om den højst mulige standard på frontpanelet.  En Redan fjernvarmeenhed har en lang levetid. Derfor er det vigtigt, at robustheden i printet og styrken i materialet er med til at sikre, at enheden udstråler den kvalitet, vi hos Danfoss Redan er kendte for ─ også efter mange års brug". 

Allan Nielsen, Salgsdirektør, Danfoss Redan A/S

Kontakt den kundeansvarlige

Nils Aagaard

Key Account Manager
Industrial graphics
     World wide

+45 99 36 55 08
+45 23 10 40 08 
naa@mekoprint.com

 
 
Til top