Case: Migatronic

Med valget af Mekoprint som eneleverandør af frontfolier sikrer Migatronic sig 1. klasses kvalitet og samtidigt et ens udtryk.

Eneleverandør

Efterspørgsel

Den danske svejsemaskinefabrik Migatronic har sikret sig en position som én af Europas førende inden for udvikling, produktion, salg og service af totalløsninger til svejsning.

Samarbejdet med Mekoprint dækker levering af fronter til forskellige svejseapparater i Migatronics brede produktprogram. Fronterne fremstilles i hårdføre folier, der printes, præges, stanses og lamineres – og til slut forsynes med klæber, så de ved levering er klar til montage på Migatronics svejsemaskiner.

Løsningen

En typisk Migatronic-svejsemaskine har en genkendelig front i grå, sort og grønt som de dominerende farver. Fronten er fremstillet af en klar folie med serigrafisk tryk, stans og prægning. Fronten på en Migatronic Sigma svejsemaskine ser måske meget enkel ud ved første øjekast, men består af seks lag serigrafisk tryk. Trykknapperne er prægede i folien – og naturligvis fri for den klæber, som fastgør fronten på svejsemaskinen.

Migatronics svejsemaskiner har et eller flere displayruder til aflæsning af data om svejsemaskinens indstilling. Disse displays tilføres Windotex, som giver en glossy overflade.

Kunden sagde

"Migatronic er en veletableret fabrik med mange års knowhow, som gennem alle år har indkøbt kvalitetsråvarer og -dele af alle slags. Med valget af Mekoprint som eneleverandør af frontfolier sikrer Migatronic sig 1. klasses kvalitet og samtidigt et ens udtryk. Migatronic vil selvfølgelig også opnå lavere priser gennem synergien af fælles stanse- og prægeværktøjer. Et andet punkt er helt klart også Mekoprints ønske om og evne til at sætte sig ind i Migatronics tankegange og rådgive os om, hvad der er muligt både teknologisk og produktionsmæssigt".

Flemming Skammelsen, indkøber og disponent, Migatronic A/S

Kontakt den kundeansvarlige

Karina Guldmann Grøn

Sales Coordinator
Industrial graphics

+45 9936 5518
kgg@mekoprint.com

 
 

Kontakt Mekoprint