Design og produktudvikling

Mekoprint er en 100% ordreproducerende højteknologisk virksomhed med fokus på innovative, partnerbaserede relationer med kunder og leverandører. Netop Mekoprints evne til at samarbejde med sine partnere er virksomhedens varemærke. Kunderne inviterer i stadig stigende grad Mekoprint ind som part i deres produktudvikling for at bidrage med erfaring og ekspertise inden for materialer, processer og produktteknologi. Derfor er det mere reglen end undtagelsen, at Mekoprints udviklingsafdeling er involveret i den tidlige fase af udviklingen af kundernes løsninger.

Partnerdrevet innovation

Det totale samarbejdskoncept

Partnerbaseret innovation handler om dynamisk produktudvikling og om kontinuerlig udvikling af det totale samarbejdskoncept. Herigennem opnås øget produktivitet og konkurrenceevne hos begge parter.

Mekoprint bidrager til design og konstruktion og tilbyder hurtig levering af prototyper. Optimal produktion og processtyring iht. lean-tankegangen er udgangspunktet i alle processer frem mod levering.

Fælles styrker

De kundespecifikke løsninger, der skabes sammen med kunderne, er baseret på tæt samarbejde, et fælles mål og den ideelle kombination og udnyttelse af begge parters styrker.

Kombinationen af vidensdeling og erfaringsudveksling kan kun foregå optimalt gennem et fortroligt og tæt samarbejde.

Software og digital dokumentation

Produktionsdokumentation

Som en teknologisk førende virksomhed gør Mekoprint brug af den mest avancerede software og digital dokumentation.

Digital produktionsdokumentation simplificerer, forenkler og effektiviserer opdateringer. Herudover sikrer det kontrol af data. Kommunikation med Mekoprint via e-mail gøres let med instruktioner og færdige konstruktionstegninger i det rette filformat, fx IGES, DWG og DXF.

 

Anvendt software
 

  • SolidEdge ST6, Autodesk Inventor og PTC Creo til 3D modelering
  • Mentor Graphics og Pads Power PCB til elektrisk design og layout
  • Autodesk AutoCAD, Pro engineer, Corel Draw, Adobe Illustrator, Photoshop, QuarkXPress, Freehand og PageMaker til grafisk design og layout

Kontakt Mekoprint