Intern fusion mellem divisioner i Mekoprint A/S

05-01-2017

Godt nytår til alle vores kunder, samarbejdspartnere og forretningsforbindelser. Vi byder det nye år velkomment ved samtidig at byde velkommen til en ny division hos Mekoprint A/S. De tidligere divisioner ’Graphics’ og ’Electronics’ er pr. 1. januar 2017 blevet til Mekoprint Graphic Electronics.

 

Med sammenlægningen opnås en stærkere platform for fælles forretningsudvikling og løbende optimering af produktion, logistik og kvalitetssikring i et setup, hvor synergier udnyttes optimalt og konkurrenceevnen fortsat styrkes.

 

Graphic Electronics organiseres i 3 selvstændige forretningsområder, der med hver sin målrettede og fokuserede strategi vil fastholde fokus på følgende særlige kernekompetencer:

• User interfaces | Folie- og silikonetastaturer - Touch integration - Komplekse frontpaneler
• Flexible foils | Grafiske folier  - Capacitive touch folier  - Ætsede folier - Sensorer
• Industrial graphics |Grafiske labels, skilte og overlays - Pladetryk - Isolationsafskærmning 

 

Som kunde bliver din vej ind i Mekoprint ikke ændret og du vil fortsat møde det samme dedikerede team af kontaktpersoner, som du kender. Hvis du klikker videre på hjemmesiden vil du se, at vi har flyttet rundt på kontaktsiderne, men at alle medarbejdere fortsat er at finde – nu blot under ’Graphic Electronics’.

 

Har du spørgsmål til den interne sammenlægning, er du velkommen til at kontakte:

Anders Kold
CEO

Phone: +45 9936 5770
Mobile: +45 2088 8820
Mail:     AK@mekoprint.com

Morten E. Lundgreen
Division Director | Graphic Electronics

Phone: +45 9936 5940
Mobile: +45 5118 8051
Mail:     MEL@mekoprint.com

 

Kontakt Mekoprint