Kraftig vækst og lavere resultat efter investeringsår

31-01-2017

Pressemeddelelse

Kraftig vækst og lavere resultat efter investeringsår

 

Mekoprint koncernen har netop indleveret årsregnskab for 2015/16 for Mekoprint Holding A/S til selskabsstyrelsen med en samlet stigning i omsætningen på 26 % fra 282 mio. til 354 mio. kr. Resultatet før skat er til gengæld faldet til DKK 10,7 mio. fra DKK 23,4 mio. i 2014/15 som følge af en række investeringer i øget vækst.

 

Regnskabet er bl.a. påvirket af, at der i 2015/16 er gennemført integration af tre virksomhedsopkøb inden for mekanik og kabler, investeret i mikrofræsning som et nyt produktområde, indkørt produktion af rekordmange nye produkter og øget automatisering af både metal- og folie-aktiviteterne.

 

De ekstraordinært mange nye tiltag er lykkedes i kraft af en stor indsats i hele organisationen under mottoet ”vi skaber sammen” både internt og eksternt med vores kunder. For regnskabsåret 2016/17 forventes derfor en fortsat stigning i omsætningen uden yderligere opkøb og et resultat som er væsentligt forbedret i forhold til 2015/16.

 

Om Mekoprint
Mekoprint udvikler og producerer kundetilpassede løsninger inden for trykt elektronik & grafik, mekanik og kabelløsninger til førende industrielle virksomheder som Danfoss, ABB og Siemens. Produktprogrammet spænder bredt fra betjeningsløsninger og skilte til kabler, kabinetter og svejste løsninger, der udvikles og kombineres efter kundernes behov til alt fra industrielle apparater og husholdningsmaskiner til operationskritisk mediko-udstyr.

 

For uddybende spørgsmål kontakt venligst CEO Anders Kold på +45 2088 8820 eller ak@mekoprint.dk.

Kontakt Mekoprint