Langsigtede investeringer betaler sig: Rekordår for Mekoprint på flere fronter

15-02-2018

Når Mekoprint Holding A/S i dag afleverer årsregnskab for 2016/2017, er det med en rekordstor omsætning
og en stigende indtjening. Baggrunden er en langsigtet vækststrategi med et ligeværdigt fokus på både
kunder, medarbejdere og økonomi.


Mekoprint har siden 2015 arbejdet målrettet med en vækststrategi, der skal fordoble omsætningen og
indtjeningen - og sætte standarden for kunde- og medarbejdertilfredshed frem mod 2020. Og med det
netop afleverede årsregnskab, er Mekoprint på forkant med sit ambitiøse mål. De økonomiske tal viser
således en stigning i nettoomsætningen fra DKK. 354 mio. til 400 mio., og en stigning i det samlede resultat
før skat fra DKK 10,7 mio. i 2015/2016 til 20,1 mio. i 2016/2017. Det er et resultat, som Anders Kold, CEO i
Mekoprint, er meget tilfreds med:

”Det forrige regnskabsår bar præg af en række opkøb, som var med til at sikre vækst, men som også
påvirkede vores slutresultat. Regnskabsåret 2016/17 er fortsat påvirket negativt af tidligere opkøb, men
væksten er drevet af organisk vækst med både eksisterende og nye kunder. Det vidner om, at vores særlige
tilgang til samarbejde er noget kunderne kan mærke og kvitterer for. Derfor er jeg også særligt stolt af
vores organisation, hvor alle kæmper for at gøre det endnu bedre for vores kunder fra salg til udvikling,
produktion og kundeservice.”

Mekoprint arbejder både indadtil og udadtil med mottoet ”Vi skaber sammen”. Udadtil betyder det, at man
i virksomheden betragter alle kunder som partnere, med hvem der er en åben dialog om både
produktudvikling, udfordringer og optimeringsmuligheder. Indadtil betyder det, at fællesskabsfølelsen er
stærk i Mekoprint, som i 2017 blev kåret til en af Danmarks bedste arbejdspladser. ”Jeg er overbevist om,
at det resultat, vi kan fremvise i dag, alene kan tilskrives vores unikke tilgang til det gode samarbejde både
eksternt og internt”, siger Anders Kold.

Det gode årsresultat giver plads til endnu flere investeringer i fremtiden, så der alene i 2017/2018 arbejdes
med rekordstore investeringer for over DKK 50 mio.

Regnskabsår (1/10 - 30/9) 2016/17 2015/16 2014/15
Nettoomsætning 400 mio 354 mio 282 mio
Resultat før skat 20,1 mio 10,7 mio 23,4 mio
Afkast af investeret kapital 6 % 4 % 7 %

For uddybende spørgsmål, kontakt venligst Anders Kold, CEO via ak@mekoprint.com eller +45 2088 8820.

Kontakt Mekoprint