Mekoprint rykker frem blandt Danmarks Bedste Arbejdspladser

15-11-2017

Mekoprint blev ved en prisoverrækkelse i Cirkusbygningen i går aftes kåret som en af Danmarks Bedste Arbejdspladser. Det er anden gang Mekoprint deltager i konkurrencen, hvor virksomheden rykker 15 pladser frem til nr. 23 på listen.

”Vi får ofte at vide, at vi har en unik kultur i Mekoprint, men det ligger også i vores værdier, at vi altid kan gøre det endnu bedre. Derfor er vi både meget stolte af placeringen og ønsker samtidigt at styrke vores medarbejderudvikling endnu mere. Vi ser alle medarbejdere i Mekoprint som talenter, der skal have de bedste muligheder for at udvikle sig, med det vi hver især virkelig gerne vil” udtaler CEO i Mekoprint, Anders Kold.

Talent og teknologi er de områder som Mekoprint særligt investerer i. Dette blev senest anerkendt af PWC og Nykredit ved kåring af Mekoprint som temaprisvinder for netop ”Talent & Teknologi” i Årets Ejerleder konkurrence i Nordjylland tidligere i november.

Om Mekoprint

Mekoprint udvikler og producerer komponenter og totalløsninger omkring kundernes elektronik.

Med udgangspunkt i specialiserede produktteams og kerneteknologier spænder produktprogrammet bredt fra betjeningsløsninger, skilte og trykte sensorer til kabler, kabinetter og totalløsninger i metal, der udvikles og kombineres efter behov til bl.a. industrielle apparater, husholdningsmaskiner og operationskritisk mediko-udstyr.

Om Danmarks Bedste Arbejdspladser®
Great Place to Work modellen er inddelt i et spørgeskema som medarbejderne i virksomheden svarer anonymt på ligesom den enkelte virksomhed udfylder en kulturprofil. Kulturprofilen kortlægger en række faktuelle data om arbejdspladsen, men også en række åbne spørgsmål med fokus på kommunikation, læring, belønningssystemer, medarbejderindflydelse og socialt liv. Ovenstående giver Great Place to Work indblik i arbejdspladsen værdigrundlag og arbejdspladskultur.

For uddybende spørgsmål kontakt venligst Anders Kold, CEO via ak@mekoprint.com eller +45 2088 8820.

Kontakt Mekoprint